GF Søvold – sommerhusgrunde sælges måske af Stevns kommune

Til medlemmerne i Grundejerforeningen Tammoseholm.  ( 6.2.22 )

Stevns kommune vil bygge 9 sommerhuse på det grønne stykke ved Kystvejen 270. Dette område ligger i vores nabogrundejerforening ( Søvold ), og lodsejerne der er ikke tilfredse med denne beslutning fra kommunens side. Beboerne vil gerne bibeholde det grønne område, da der efterhånden ikke er så mange grønne områder tilbage i vores områder. Stevns kommune har, uagtet grundejerforeningens modvilje, besluttet at gå videre med planlægningen.

I forbindelse med denne beslutning, efterlyser Stevns kommune forslag og ideer til planlægning af de nye sommerhusgrunde på det grønne område!

Grundejerforeningen Søvold har rundsendt dette til deres medlemmer:

”I forbindelse med kommunens indkaldelse af ideer og forslag, meddeles der herved, at der ikke vil blive fremsendt noget fra en samlet bestyrelse, men derimod opfordrer vi alle lodsejere til at fremsende deres eventuelle forslag.

Evt. ideer/forslag skal sendes til lokalplan@stevns.dk eller som almindelig brev til Stevns Kommune, Postboks 83, 4660 Store Heddinge mærket ”Lokalplan”.

OBS Alt skal være modtaget af Stevns Kommune senest den 24. februar 2022

Med Venlig Hilsen

Bestyrelsen ”

Alle i Søvold har modtaget en indkaldelse i deres e-boks, modsat os i Tammoseholm.

Vi er sikre på, at i kan sende forslag, hvis i har nogle kreative indslag omkring dette projekt. Denne skrivelse er rundsendt til alle med kendte mailadresser som information.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait